Backgammon regler

Hvad er backgammon
Formålet med spillet
Sådan flytter du brikkerne
Ramme og entré
Udtagning af brikker fra brættet
Fordobling
Gammon og Backgammon
Særregler
Ugyldige træk og slag

Hvad er Backgammon?
Backgammon er et spil for to, der spilles på et bræt med 24 tynde trekanter kaldet spidser eller punkter (Points). Punkterne er forskellige farver og er grupperet i fire firkanter med seks punkter hver. Firkanterne kaldes spillers indre hjemland (home board) eller ydre hjemland (outer board) samt modstanders indre og ydre hjemland. Indre hjemland og ydre hjemland er adskilt af en stribe ned igennem centrum af brættet, som hedder gæret eller baren.

Figur 1. Et bræt med brikkerne i startopstilling. En alternativ opstilling er den modsatte af denne med indre hjemland til venstre og ydre hjemland til højre.

Punkterne er nummeret for hver spiller med start i spillerens indre hjemland. Det yderste point er 24-punkt’et, hvilket også er modstanderens 1-punkt. Hver spiller har 15 brikker i en farve. Startopstillingen af brikker er: to brikker på 24-punkt’et, fem på 13-punkt’et, tre på 8-punkt’et og fem på 6-punkt’et.
Begge spiller har hver deres par terninger og et raflebæger. En dobbeltterning, hvor numrene 2, 4, 8, 16, 32 og 64 er angivet, bruges til at holde regnskab med hvor mange enheder, der spilles om (er doblet til) i det enkelte parti.

Formål med spillet
Formålet med spillet for hver spiller er at få alle sine brikker hjem til sit eget indre hjemland for derefter at tage dem ud af brættet. Den spiller, der først får alle sine brikker af brættet, vinder spillet.

Figur 2. Retning for flytning af de hvide brikker. De røde brikker flyttes i den modsatte retning.

Sådan flytter du brikkerne
Hver spiller kaster en terning for at starte spillet. Dette kast bestemmer både hvem der trækker først men også med hvilket slag. Hvis spillerne slår det samme antal øjne, slås der om, indtil de to terninger ikke viser det samme antal øjne. Den spiller, der slår det højeste antal øjne flytter nu sine brikker det antal, som begge terninger viser. Efter første kast spiller hver med deres egne to terninger og skifter tur.
Terningekastet fortæller spillerne, hvor mange punkter der skal rykkes. Brikkerne skal altid flyttes fremad mod et punkt med lavere point. Der gælder følgende regler:
1. En brik må kun flyttes til et åbent punkt, dvs. et som ikke er optaget af to eller flere af modstanderens brikker.
2. Øjnene på de to terninger kan udgøre to forskellige flytninger. Hvis f.eks. en spiller kaster 5 og 3, må han/hun flytte en brik fem spidser frem til et åbent punkt og en anden brik tre spidser til et åbent punkt, eller han/hun må flytte én brik otte spidser frem til et åbent punkt, men kun hvis mellemstationen (altså det tredje eller femte punkt fra start punktet) også er åbent.

Figur 3. To måder som hvid kan flytte slaget .

3. En spiller, der kaster et dobbeltslag, skal rykke, som var der tale om fire terninger. Et kast bestående af 6 og 6 betyder, at spilleren har fire seksere, og han/hun må flytte den kombination af brikker, som han/hun synes er bedst.
4. En spiller skal bruge begge antal øjne, hvis det er muligt (eller alle fire ved dobbeltslag). Når kun et antal øjne kan spilles, skal spilleren flytte det antal spidser. Eller hvis begge antal øjne kan spilles enkeltvis, men ikke sammen, skal spilleren vælge det højeste antal. Hvis spilleren ikke kan flytte nogen af numrene, mister spilleren sin tur. I tilfælde af et dobbeltslag, hvor alle fire antal øjne ikke kan spilles, skal spilleren spille det antal øjne, som han/hun kan.

Ramme og entré
Et punkt optaget af en enkelt brik kaldes en blottet brik eller ”blot”. Hvis modstanderens brik lander på blottet, er blottet ramt og placeres på gærdet.
Hver gang en spiller har en eller flere brikker på gærdet, skal han/hun først have de(n) brik(ker) ind i spillet igen i modstanderens indre hjemland. Brikken gør sin entré i spillet igen ved at blive flyttet til et åbent punkt, der stemmer overens med terningens antal øjne.
Hvis en spiller f.eks. slår 4 eller 6 må han/hun gøre sin entré på modstanderens 4-punkt eller 6-punkt, så længe det pågældende punkt ikke er besat af to eller flere af modstanderens brikker.

Figur 4. Hvis hvid slår med en brik på gærdet, skal spilleren ind i spillet igen på røds 4-punkt, eftersom røds 6-punkt er lukket.

Hvis ingen af punkterne er åbne, mister spilleren sin tur. Hvis spilleren kan sætte nogle af sine brikker tilbage i spillet, men ikke alle, skal han/hun sætte dem ind, som han/hun kan. Resten af slaget går tabt.

Efter den sidste af spillerens brikker har gjort sin entre, skal resten af slaget bruges – og kan bruges af hvilken som helst brik.

Udtagning af brikker fra brættet
Lige så snart en spiller har fået alle sine brikker rykket ind i sit eget indre hjemland, må han/hun begynde at fjerne sine brikker fra brættet. En spiller tager brikkerne ud af brættet fra de spidser, der svarer til det antal øjne, der er kastet. Altså hvis spilleren slår seks, må han/hun tage en brik fra 6-punktet.
Hvis der ikke er nogen brikker på det punkt, som stemmer overens med terningens øjne, må spilleren flytte en brik fra den højeste spids. Hvis der ikke er nogle brikker på et højere nummeret punkt, må (og skal) spilleren fjerne en fra det næste punkt i rækken. Spilleren skal ikke fjerne, hvis han/hun kan flytte på anden regelmæssig vis.

Figur 5. Hvid slår og fjerner to brikker.

En spiller skal have alle sine brikker i indre hjemland for at kunne fjerne. Hvis en spiller rammes, mens han/hun er i gang med at fjerne sine brikker, skal han/hun have den ramte brik hjem til sit indre hjemland, før han/hun kan fortsætte med at fjerne. Den spiller, som først fjerner alle femten brikker, vinder spillet.

Fordobling
Backgammon spilles med en aftalt satsning per point. Hvert spil startes med ét point. Undervejs i spillet kan en spiller, der føler han/hun har nok fordel, forslå at fordoble pointene. Dette må kun ske, inden spilleren starter sin tur, og før han/hun har slået med terningerne.
Spilleren, som er blevet tilbudt fordoblingen, kan vælge at afvise (droppe), hvilket betyder, at partiet slutter og han/hun har tabt det pågældende antal point. Alternativt kan han/hun acceptere fordoblingen og spille videre med fordoblingen. Spilleren, der accepterer fordoblingen, besidder nu dobbeltterningen og kun han/hun kan tilbyde den næste fordobling.
Efterfølgende fordoblinger i det samme spil kaldes redobling. Hvis en spiller afviser en redobling, skal han/hun betale det antal point, terningen stod på, før redoblingen blev tilbudt. Hvis han/hun accepterer, bliver han/hun indehaver af terningen, og spillet fortsættes med den nye satsning. Der er ingen begrænsning på antallet af redoblinger.

Gammon og Backgammon
Når spillet er slut, har taberen tabt det antal vist på fordoblingsterningen (et point, hvis der ikke er sket nogle fordoblinger), hvis han/hun minimum har fået taget en brik af brættet. Hvis taberen ikke har taget en eneste brik af, er han/hun gammon og taber det dobbelte antal point på fordoblingsterningen. Eller værre endnu; hvis taberen ikke har fjernet en eneste brik fra brættet og stadig har en eller flere brikker på gærdet eller i vinderens indre hjemland, er taberen backgammon og taber 3-dobbelt det antal point på fordoblingsterningen.

Særregler
Følgende særregler bruges ofte.
1. Autodobling. Hvis identiske numre kastes i det første slag, fordobles satsningen automatisk. Fordoblingsterningen drejes om på to og forbliver i midten. Spillere aftaler normalvis at begrænse antallet af autodoblinger til én per spil.
2. ”Beavers”. Når en spiller bliver doblet, må han/hun redoble med det samme (beaver) og samtidig forblive indehaver af terningen. Modstanderen kan vælge at acceptere eller afvise efter gældende regler ved en normal dobling.
3. Jacoby-reglen. Gammon og backgammon tæller kun som et point, hvis ingen af spillerne har tilbudt en dobling undervejs i spillet. Denne regel sætter fart på spillet ved at udelukke situationer, hvor en spiller undgår doblinger, så han/hun kan spille for at opnå en gammon.

Ugyldige træk og slag
1. Terningerne skal kastes sammen og ligge fladt i brættets højre sektion. Omkast af begge terninger skal ske, hvis en terning lander udenfor den højre sektion, på en brik, eller ikke lander fladt.
2. Når spilleren samler sine terninger op, er hans/hendes tur slut. Hvis runden ikke er fuldt udført eller er ulovlig på anden vis, må modstanderen vælge mellem at acceptere spillet eller at kræve, at spilleren udfører et korrekt træk. Et træk er accepteret, så snart modstanderen har kastet terningerne eller tilbudt en fordobling.
3. Hvis en spiller kaster, før modstanderen har illustreret, at han/hun er færdig med sit træk ved at samle sine terninger op, mister spilleren sit kast. Denne regel frafalder oftest, når et spil er tvunget, eller når der ikke er kontakt mellem de to modstandere.

Gå til toppen